Motorcyklister hilser på hindanden. Eneste undtagelser er visse Harleytyper, der tulsyneladende ikke kan styres med kun én hånd, skrækslagne racere i siddevind samt køreskoler og de uopmærksomme. Vi hilser ved at løfte venstre hånd mere eller mindre, nogen nøjes med at løfte et par fingre. I Frankrig hilser de ved at stritte med benet. Venstre ben ved passering af modkørende og højre ved overhaling. I lyskryds med venstre hånd på koblingen, og foden på jorden, hilses der med et akavet nik; En gensidig “You – make me – look good” eller en anerkendende gestus over for et, på den ene eller anden måde, overlegent køretøj. Denne enestående gestus er desværre i fare for at miste sin glorværdige storhed på grund af en meget uheldig tendens. Uden sans for selve essensen i god knallertkultur, forvirres unge ejere af især visse 45 racer/scooter/knallerter til at tro, at de rent faktisk skal hilse på de rigtige motorcykler. Det har aldrig været meningen! Og trods min store respekt for tidligere tiders knallerkultur, er der ikke noget så pinligt, som i vanvare er komme til at hilse på disse falske blondiner. Præcis som at gå i stå et kryds fuld af flotte babes der griner. Bliver det almindeligt at hilse på playmobilscooterne vil traditionen miste sin respekt og gå grunde. Det er død pinligt og så er det en verdensomspændende kulturarv der står på spil!
18,04, 2008
Motorcykelterapeut
Jeg udnævner hermed mig selv til Fungerende Motorcykelterapeut med speciale i alt hvad handler om motorcykler, men som ikke er beskrevet i manualen. Har du et spørgsmål omkring motorcykler og hvad du skal tro, så kom endelig med det.
17,04, 2008
Motorcykelglæde
Som ejer af en motorcykel har man et ansvar for at holde den ved lige. Og lad nu være med at snakke om at bevare værdien med henblik på videresalg, det ikke er det det handler om. Maskinen skal holdes køreklar, og skal løbende vedligeholdes. Netop vedligeholdelsen og maskinens udvikling og eventuelle modifikationer danner en dybere indsigt i motorcyklens ve og vel. Og dermed større glæde ved den. Nogen lader en mekaniker lave enhver forårsklargøring. Sender cyklen på værksted hver gang der er en mislyd, en anelse dårligere motorgang, startbesvær eller en pærer er sprunget. Andre finder frem til hvor mislyden stammer fra. Justerer en ventil, retter tændingen og drejer en skru på en karburator. Kort sagt, finder fejlen, og løser den. Om end det især i starten vil kræve blod sved og tåre. Lader du en mekaniker tage sig at din motorcykel får du ikke forståelse for hvad der var galt. En fejl vil altså udelukkende stå som noget irriterende ved motorcyklen, og man mister glæden ved den. Bruges lidt mere tid på at finde frem til den lille skrue der skal drejes en halv omgang eller det kabel der sidder lidt stramt, og får rette fejlen, vendes irritationen til glæde og man kommer nærmere motorcyklen. Hver gang man i fremtiden kører og mærker at alt er som det skal være, bliver man glad. For rend og hop, rigtig motorcykelglæde handler ikke kun om køreglæde.
Hvad kan så være med til definere en god motorcykel? Det er motorcykel der bliver holdt af og passet, og vigtigst af alt giver ejeren glæde. Skal en god motorcykel så kunne starte første gang? ja, det er sjovest. Men kræver en motorcykel at man klapper tre gange i hænderne og banker to gange på tanken, samt lærer det helt rigtige håndelag med kombination af shooker og gas, er ejeren helt sikkert gladere end ham hvis pinglede kinamodel starter hver gang. Det er selvfølgelig et spørgsmål om temperament. Og det skal ikke forstås som om at et lykkeligt motorcykelforhold kræver bøvl hver dag, for det er ingen tjent med. Men et lykkeligt forhold til en motorcykel kræver at du selv tager hånd om din motorcykel! Hvem brokker sig over deres motorcykel? Er det ejeren der bruger sine penge på at skaffe sig den model han/hun altid har drømt om og bruger en weekend i ny og næ på at få den til at køre som en drøm? Eller er det ham hvis nye dumme japaner bryder sammen efter kun 10.000 km, hele tiden skal på værksted fordi “den siger mærkeligt” og “nu er den gal IGEN!”… og ender mange tusinde kroner fattigere. Mekanikere kan være en nødvendighed, og gudskelov de findes. Men de tager også en af de største glæder ved motorcykler fra dig! Netop at kende motorcyklen, og køre med den, istedet for “blot” på den. Så tag nu og lær dig selv at lave din kværn. Det er du bedste tjent med! Det er forresten også det du scorer på. Det er langt mere sexet at have olie på hænderne end at bruge alle sine penge på værksteder.. Og husk, nu vi er ved det: Der er ikke noget særligt over at have en motorcykel. Der er noget særligt over at gå op i sin motorcykel. Hvem som helst kan købe en japanerharley og sætte i stuen…( Man kan også ringe til callgirls eller gå på luux)
14,04, 2008
Bikes og Babes
Bikes og Babes
Alle kender billederne, for alle har set dem. Men desværre ikke for nyligt. Billeder af en flot kværn, med en lækker babe i nærheden. Jeg tror ikke der findes en eneste knægt med respekt for sig selv der har set sådan et billede og ikke tænkt at det var bare lidt fedt. Der er noget vildt klassisk over billederne. De danner den perfekte bro mellem de fedtede og usle pornoblade på loftet, og de noget bøvede plakater med store harleyer og stars and stripes på væggen hos Brian og Michael.
Men hvor er alle de plakater nu? For noget tid siden skulle en kammerat have en af disse efterhånden desværre (i hvert fald uden for det eksklusive mekanikermiljø) meget sjældne og nærmest sagnomspundne plakater. Men det kunne til min store ærgelse ikke lade sig gøre!? Adskillige plakatforhandlere, gallerier, boghandlere og motorcykelforhandlere blev besøgt men uden held. Derefter gik turen til byens pornoshops, men heller ikke her var der nogen succes. I byens ældste pornoforretning, var en medarbejder dog årvågen og huskede en gammel pornofilm, som de muligvis stadig på lager. Efter lang tids søgen fik vi en brugt Super Mega Bikers VHS-film med hjem. Uden cover. Det var trods alt ret langt fra udgangspunktet. Hvad skal det forestille? Enhver ung mand med respekt for sig selv, bør i løbet af sit liv have sådan en plakat. Om ikke på væggen, så i det mindste på lokummet, bagsiden af garderoben, omslaget på matematikbogen, under sengen eller i det mindste have et billeder som baggrund på computeren. Mobilbaggrund er ikke nok. Men hvad nytter det når plakaterne ikke er i handlen?
Det er meget pinligt for samfundet, at der ikke er lettere adgang til de plakater. Er du stadig i tvivl om hvorvidt plakaterne nu også er så savnede, så kig her. Er du derefter stadig i tvivl om deres eksistensberettigelse, er det desværre dig den er gal med.
M!
Og kom så i øvrigt ikke her og snak om nedgørelse af kvinden som sexsymbol, og saliggørelse af mandehørm (for vel er det saliggørelse af mandehørm, men lad være med at brokke dig over det). I et blad jeg virkelig ingen respekt nærer for, M!, er der fyldt med flotte piger. Bevares, det vil der nok altid være et behov for, men for fanden nogle latterlige kommentarer om hvor “piv frækt hun også er at høre på” men skal lægge øre til. Bladet er spædet op med reklamer for sprut og aftershave samt de mest talentløse artikler om biler og måder at narre piger til sex, jeg nogensinde har lagt øre til. Pinlig journalistik! Og så bliver man bare ret hurtigt træt af at kigge på halvgrimme sminkede teenagetøser der lefler for føromtalte Brian og Michael, og ingen anden. Jovist, enkelte flotte hotshot modeller har deres på det tørre, men de blonde tvillinger fra Midtjylland, som ingen andre end Brian og Michael gad at snakke med, bliver bare ikke mere interessante, efter at de har været i M! og stå med kajen fuld af sminke og softice løbende ned at hænderne, mens de kigger hjernelamt på hindanden og tænker om Brian og Michael måske så ikke alligevel vil køre dem hjem, når de er blevet fyldt op. Se her er tale om nedgørelse. Dels kvinden, men i særdeleshed også manden! Jeg går ud fra at jeg må være med i den tiltænkte målgruppe for M!, og hvis det virkelig skulle være en model for hvad en ung mand har behov for og kunne få glæder af, ville jeg nødigt være mand. M! og dets lige er en skændsel mod manden som sådan.
Men ser I: Havde Mette og Mette fra Midtjylland nu ladet sig fotografere på en flot motorcykel og tørret softice og det latterlige ansigtsudtryk af, ville det have været en helt anden situation. De ville fremstå som et par flotte piger med respekt for sig selv. Flotte Mette ville se endnu bedre ud i det gode selskab og selv billedet med mindre flotte Mette vil blive se værdigt, alene på grund af den fine motorcykel. Begge ville vinde langt mere udbredt respekt og fremstå sexede, på ordentlig måde. Plus at det ville være det nok bedste og mest efterprøvede (og alligevel kommercielt uudnyttet) koncept til gode.
